Bæredygtighed i byggebranchen: Sund fornuft og målrettede løsninger
I Zeppelin Rental Danmark har vi i mange år arbejdet med bæredygtighed, inden det hed bæredygtighed. Vi kaldte det ”sund fornuft”. For eksempel når vi isolerede mellem skurvognene for at reducere varmeforbruget og skiftede glødepærerne ud med lavenergipærer for at spare på strømmen.
Nu er bæredygtighed noget, der står højt på dagsordenen overalt, ikke mindst i byggebranchen, som vi som materieludlejer en del af, og som udleder op mod 40 % af Danmarks samlede CO2. Så fremadrettet vil vi målrettet arbejde med at reducere vores påvirkning af miljø og klima.
Hele organisationen er med på rejsen
I starten af 2022 investerede vi i en fastansat bæredygtighedskonsulent. Han skal være med til at sikre, at Zeppelin Rental Danmark har fremdrift i arbejdet med den bæredygtige forretningsudvikling. Bæredygtighedskonsulenten er desuden bindeled mellem ledelse og organisation, som er repræsenteret i vores bæredygtighedsudvalg, der består af 7 medarbejdere, der alle i 2021 tog en uddannelse i bæredygtig forretningsforståelse på et akademimodul (5 ECTS-point) på Zealand Erhvervsakademi – kolleger, der kommer fra forskellige egne af organisationen og er vigtige aktører og ambassadører på vores grønne rejse.
Dokumentation
Da vi igangsatte de første konkrete projekter, var det vigtigt for os, at det var muligt at måle effekten af vores tiltag, så vi hele tiden ved, om vi er på rette vej. For målet er, at vi hele tiden kan se, om vi har performet. Alle de data, vi høster fra de forskellige projekter, samles nu hvert år i en klimarapport.
Du kan se vores klimarapporter længere nede her på siden.
Du kan følge med i vores arbejde med at blive en mere bæredygtig virksomhed her på hjemmesiden og på de sociale medier.
FN's verdensmål - en fælles referenceramme
Vi har valgt at tage afsæt i FN’s 17 verdensmål i vores arbejde med at skabe en mere bæredygtig forretning. De er en unik fælles referenceramme på tværs af geografiske, nationale, sproglige, organisatoriske og forretningsmæssige grænser i arbejdet med at reducere menneskets klimaaftryk og skabe en mere bæredygtig verden. Vi har især fokus på to af målene, fordi de er særligt relevante for vores virksomhed: Nr. 7 og nr. 12.
Klimarapport 2021
Download en PDFKlimarapport 2021 - engelsk
Download en PDFKlimarapport 2022
Download en PDF
Bæredygtighed
Projekter Klimaregnskab ESG Bæredygtighed i Zeppelin Rental Danmark A/S
Klimaregnskab
Klimaregnskab 2022: Reduktion på 12 tons CO2e* pr. medarbejder.
I 2022 har vi haft en CO2-reduktion pr. medarbejder på 22,5 % (12 tons C02e). Det svarer til, at hver medarbejder har reduceret med 452 liter diesel. Reduktionen beror på, at det samlede forbrug er steget mindre end stigningen af antal medarbejdere, idet vi i 2021 havde et årsgennemsnit på 104 medarbejdere og i 2022 et årsgennemsnit på 143 medarbejdere.
Ser man isoleret på CO2-emissionstallet, har vi i 2022 haft en stigning på 6 % i vores samlede C02-aftryk. Det beror hovedsageligt på, at vi endnu ikke har implementeret de reduktionstiltag, vi har på tegnebrættet. Det hænger også sammen med, at vi med opkøbet af dele af Ajos i efteråret 2021 fik flere moduler og andet grej samt flere biler og medarbejdere jf. ovenfor. Denne vækst har medført behov for forskellige plads- og bygningsrenoveringer, hvilket har øget udledningsniveauet. En anden faktor er, at 2022 var Zeppelin Rental Danmark til dato travleste år, hvilket for eksempel har betydet, at vi har kørt en hel del flere kilometer, indkøbt mere (fx træ) og haft flere moduler og andet grej ude hos kunderne, hvilket har øget vores scope 3.
Klimaregnskabet er udarbejdet i samarbejde med BetterGreen.