Entreprenører på Femern og alle andre erhvervsdrivende på Lolland Falster får med Rentals åbning af udlejningsafdeling i Rødby mulighed for at leje alle typer af materiel inden for bygge- og anlæg.
Tak til alle, der lagde vejen forbi og var med til at fejre vores officielle åbning i Rødby den 18. maj, siger General Manager, Lasse Ludvigsen og Jan M. Kristiansen, som er den daglige leder af afdelingen.
De nye bygninger lå på åbningsdagen badet i det flotte solskin, og det var ikke bare bygninger og maskiner, der nød dagen.
– Der har virkelig været tryk på. Mit bud er mellem 250 – 300 gæster, siger Jan M. Kristiansen. Vi nåede lige at få en kort udtalelse fra ham, inden han måtte haste videre efter mere rent bestik til de mange gæster.
– Fra vores afdeling her i Rødby kan vi servicere alle kunder på Lolland Falster med maskiner og udstyr i alle størrelser. Ja, vi kan i princippet levere maskiner fra få kg og til 100 ton, siger Lasse Ludvigsen.
– Vi sætter en stor ære i at servicere vores kunder på bedst mulig måde og lytter altid til kundernes specielle ønsker. Vi er lige så ærlige som vores priser som selvfølgelig er uden skjulte gebyrer. Og det gælder uanset om vi lejer ud til landets største entreprenører eller til den mindre murermester, siger Lasse Ludvigsen.
Dækker hele Lolland Falster
Med Rentals åbning i Rødby, kommer det øvrige erhvervsliv på Lolland Falster generelt til at nyde godt af et højt serviceniveau.
– Femern projektet gør, at det lokale erhvervsliv får nogle flere muligheder for at vælge mellem et stort udvalg af maskiner og udstyr på en noget mere fleksibel måde, end det har været muligt indtil nu, siger Lasse Ludvigsen.
Lige nu kan Zeppelin Rental konstatere en stor efterspørgsel på meget stort jordflytningsmateriel.
– Og det kommer nok til at være gældende nogle år frem, hvorefter der vil komme øget efterspørgsel på lidt mindre maskiner og specialmaskiner, men det løser vi også, siger Lasse Ludvigsen.